Spring til indhold

Kan man stole på Bibelen?

Gamle afskrifter kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der stod i Det Nye Testamente. Om begivenhederne fandt sted, og hvorfor kristne læser Bibelen som Guds ord, er andre spørgsmål.

Tre spørgsmål til den samme tekst.

Ordlyd, begivenheder og tro på inspiration undersøges på forskellige måder. Her følger vi forskellen.

Afskrifterne er skematiske. Tekst, historie og inspiration er særskilte spørgsmål.

Afskrifterne er skematiske. Tekst, historie og inspiration er særskilte spørgsmål.

Begynd med en bestemt tekst.

Et afsnit rummer ord, påstande og betydning. De kan undersøges hver for sig. Her bruger vi Det Nye Testamente som eksempel.

Kilder: K18 · Nytestamentlig tekstforskning

Hvilke ord stod der?

Forskere sammenligner gamle afskrifter. Resultatet er en begrundet rekonstruktion af den tidlige tekst. Vi har ikke forfatternes egne originaler.

Kilder: K46 · Den rekonstruerede tekst

Hvad skete der?

Tacitus omtaler Kristus' henrettelse under Pilatus. Det belyser én historisk oplysning. Det afgør ikke samtidig alle andre påstande i evangelierne.

Kilder: K13 · Tacitus, Annaler 15.44

Taler Gud gennem teksten?

Kristne læser Skrifterne som ord fra Gud til menneskers tro og liv. Det er spørgsmålet om inspiration, som hverken papirets alder eller antallet af kopier kan afgøre.

Kilder: K41 · Skrifternes betydning

Læs. Skriv dit spørgsmål ned.

Prøv med Markus 15,33–39. Hvad fortæller teksten? Hvad vil du undersøge historisk? Hvad siger den om Gud?

Kilder: K42 · En tekst at begynde med

Hvorfor giver det mening?

Vi har tekster, som kan undersøges, og afskrifter, som kan sammenlignes. Instituttet for nytestamentlig tekstforskning i Münster arbejder med håndskrifter, tidlige oversættelser og citater for at rekonstruere den tidlige græske tekst. Derved kan forskerne begrunde deres læsninger og vise, hvor der er tvivl. Historiske påstande kan derefter holdes op mod andre kilder, i stedet for at blive afgjort alene af, om man på forhånd tror på Bibelen.

Den ærlige indvending

Forfatternes egne originaler er ikke bevaret. Der kan være sket ændringer, som ingen overlevende afskrift viser. Og selv en præcis gengivelse af en gammel påstand gør ikke påstanden sand. Når Paulus siger, at Jesus er opstået, skal vi derfor både forstå teksten og undersøge begrundelsen for det, han siger.

Et ærligt svar

Skeln mellem tekst, historie og tro. Man kan have gode grunde til en læsning af teksten og stadig være uenig i dens påstand. Man kan også anse en historisk oplysning for godt underbygget uden at acceptere, at skriftet er fra Gud. Tillid bliver mere præcis, når man siger, hvilken tekst og hvilken påstand man vurderer.

Hvad har det med Jesus at gøre?

I kristen tro er Jesus centrum for læsningen af Bibelen. Paulus forbinder i Første Korintherbrev 15 troens sandhed med, om Jesus faktisk er opstået (K17). Derfor er spørgsmålet om Jesus mere end et spørgsmål om, hvorvidt en tekst er smuk eller giver trøst.

Læs den uddybende gennemgang

1. Hvilken tekst har vi?

Forestil dig to gamle afskrifter med forskellige ord samme sted. Forskeren undersøger afskrifternes alder, sammenhæng og indbyrdes forhold. Det er ikke en afstemning, hvor den læsning med flest kopier altid vinder. Målet er en begrundet rekonstruktion. INTF skelner udtrykkeligt mellem den rekonstruerede begyndelse af overleveringen og forfatterens egen tekst, som vi ikke har direkte adgang til. INTF bruger dog som udgangspunkt, at den rekonstruerede tidlige tekst i store træk svarer til forfatterens tekst, medmindre der er væsentlige grunde imod det. Det er en arbejdshypotese, som kan prøves og justeres ved konkrete tekststeder.

2. Hvad skete der?

Her skifter spørgsmålet. Hvem fortæller, hvorfra har personen oplysningerne, og hvad kan andre kilder belyse? Den romerske historiker Tacitus omtaler eksempelvis Kristus' henrettelse under Pontius Pilatus. Den oplysning er relevant for Jesu historie. Den bekræfter ikke samtidig alle evangeliernes fortællinger eller en opstandelse. Hver påstand må undersøges for sig.

3. Hvad mener kristne med inspiration?

Kristne læser Bibelen som menneskelige skrifter, Gud taler gennem. Andet Timotheusbrev 3 forbinder Skrifterne med tro på Kristus og med at lære at leve ret. Det er en påstand om teksternes forhold til Gud og deres betydning for livet. Den kan ikke aflæses af pergamentets alder. Her må undersøgelsen også handle om Gud og om den Jesus, teksterne peger på.

Prøv skelnen på en konkret tekst

Læs et kort afsnit, eksempelvis Markusevangeliet 15,33–39. Skriv først, hvad forfatteren fortæller. Notér derefter, hvad du vil undersøge historisk. Til sidst kan du spørge, hvad teksten siger om Gud. Et spørgsmål i én af de tre kolonner behøver ikke afgøre alle de andre.

Sammenhæng og begrænsninger

Hvordan passer det sammen med resten?

Tekstforskning giver adgang til at undersøge indholdet; den erstatter ikke den historiske vurdering. Påstanden om inspiration føjer endnu et spørgsmål til: virker Gud gennem disse menneskelige skrifter? Andet Timotheusbrev 3 udtrykker denne kristne forståelse (K41). At teksten selv hævder noget om Gud, er en del af det, vi undersøger, ikke en uafhængig bekræftelse.

Hvad kan argumentet ikke alene afgøre?

Denne introduktion bruger især Det Nye Testamente som eksempel. Det Gamle Testamentes teksthistorie kræver sin egen gennemgang. Antallet af håndskrifter afgør hverken, om alle begivenheder fandt sted, eller om Gud inspirerede forfatterne. En rekonstrueret tidlig tekst er heller ikke det samme som en bevaret original.

Kilder og faglige noter (6)

Kilder til dette afsnit: K18, K46, K13

Kilder til dette afsnit: K46, K17

Kilder til dette afsnit: K17

  • Argumentet beskrives som en mulig pegepind, ikke som et matematisk bevis.
  • Kilderne dokumenterer de historiske og filosofiske spørgsmål — de konkluderer ikke på læserens vegne.
  • Tekstoverlevering, historiske påstande og inspiration skal holdes adskilt. Ingen sammenligning af antal håndskrifter med andre antikke værker. De konkrete teksthistoriske forklaringer vedrører Det Nye Testamente.
  • Andet Timotheusbrev 3 taler om de hellige skrifter, Timotheus kendte fra barndommen. Passagen bruges som kilde til kristen forståelse af inspiration, ikke som en liste over den senere kristne bibelkanon.