Spring til indhold

Hvem var Jesus historisk?

Jesus fra Nazaret levede i det første århundrede, samlede følgere omkring sig og blev henrettet under Pontius Pilatus. Historikere har gode grunde til at fastholde det ud fra kristne tekster og senere jødiske og romerske kilder. De større spørgsmål er, hvad vi kan vide om hans liv, og hvordan vi skal forstå de første kristnes påstande om ham.

Hvilke spor har Jesus efterladt?

Breve, fortællinger og korte omtaler giver forskellige indblik. Følg kilderne, og se, hvilke spørgsmål de kan hjælpe os med at besvare.

Illustrerede kildenoter. Dateringen gælder teksten.

Illustrerede kildenoter. Dateringen gælder teksten.

Et menneske i historien

Jesus levede i det første århundrede, samlede følgere og blev henrettet under Pontius Pilatus. Det giver kilderne et stærkt historisk grundlag for.

De større spørgsmål begynder, når vi undersøger, hvem han var, og hvad hans følgere mente, at der skete.

Kilder: K13 Tacitus: henrettelsen, K36 Yale: den historiske Jesus

Det tidlige brev

Første Korintherbrev er fra midten af 50'erne. Paulus gengiver en tradition om Jesu død og opstandelse, som han selv siger, at han har modtaget.

Brevet giver os et tidligt holdepunkt. Det angiver ikke, præcis hvornår formuleringen blev til.

Kilder: K17 Første Korintherbrev 15, K33 Brevets datering

Mennesker med navne

Paulus fortæller, at han besøgte Kefas, også kendt som Peter, og mødte Jakob, som han kalder Herrens bror.

Det forbinder brevet med den første kreds. Vi kan undersøge en konkret forbindelse mellem mennesker, selv om vi ikke har et referat af deres samtaler.

Kilder: K31 Galaterbrevet 1,18–19

Flere perspektiver

Evangelierne giver de udførlige fortællinger. Tacitus omtaler henrettelsen, Josephus nævner Jakob som Jesu bror, og Plinius beskriver senere kristnes tilbedelse af Kristus.

Hver kilde belyser sin del. Det er deres alder, oplysninger og forhold til hinanden, der afgør vægten.

Kilder: K34 Om Markus, K13 Tacitus 15.44, K14 Josephus 20.200, K15 Plinius 10.96

Fra person til påstand

At Jesus har levet, giver et konkret sted at begynde. Kristne tror også, at Jesus, som selv er Gud, overvandt døden og stod op fra de døde.

Den påstand skal vurderes på sine egne vidnesbyrd. En omtale af Jesu henrettelse afgør ikke også spørgsmålet om opstandelsen.

Kilder: K17 Paulus om opstandelsen, K9 Om mirakler og evidens

Hvorfor giver det mening?

Jesus er omtalt i flere slags antikke kilder. Paulus skriver om hans død og om kontakt med Kefas og Jakob. Evangelierne fortæller udførligt om hans liv, og Tacitus omtaler henrettelsen under Pilatus. Samlet giver materialet et stærkt historisk grundlag for Jesu eksistens og for, at en bevægelse tidligt forkyndte ham som opstanden.

Den ærlige indvending

De mest udførlige kilder er skrevet af troende, og evangelierne er ikke fire uafhængige referater. De korte omtaler uden for kristendommen er senere og giver kun få oplysninger. Derfor må hvert udsagn vurderes særskilt; mange omtaler er ikke automatisk mange uafhængige vidner til samme begivenhed.

Et ærligt svar

En forfatters overbevisning gør kilden værd at undersøge kritisk. Vi spørger til alder, adgang til oplysninger og forholdet til andre tekster. Paulus' egne breve giver adgang til en tidlig deltager og hans kontakter. Tacitus, Josephus og Plinius belyser andre dele af historien. Ingen af dem kan alene bære alt, hvad kristne tror om Jesus.

Hvad har det med Jesus at gøre?

Kristne bekender Jesus som Guds søn og opstanden fra de døde. Historisk forskning kan belyse personerne, teksterne og den tidlige forkyndelse. At fortolke dette som Guds handling er et videre skridt, som også berører spørgsmålet om mirakler. Det fortjener sin egen undersøgelse.

Læs den uddybende gennemgang

En person i en bestemt verden

Jesu liv hører til i det jødiske miljø i Galilæa og Judæa under romersk herredømme. Historikere undersøger ham med de samme spørgsmål, som de bruger om andre mennesker fra antikken: Hvem fortæller? Hvor tæt er forfatteren på? Og hvad kan oplysningerne sammenholdes med?

De tidlige breve kommer før evangelierne

Selv om evangelierne står først i Det Nye Testamente, er flere af Paulus' breve ældre. Første Korintherbrev dateres til midten af 50'erne; USCCB's indledning foreslår omkring år 56. I kapitel 15 gengiver Paulus en sammenfatning af Jesu død, begravelse, opstandelse og fremtrædelser, som han siger, at han selv havde modtaget.

Paulus kendte mennesker i den første kreds

I Galaterbrevet fortæller Paulus, at han besøgte Kefas, også kendt som Peter, og mødte Jakob, som han kalder Herrens bror. Det forbinder hans breve med navngivne personer i den tidlige bevægelse. Besøget daterer ikke i sig selv, hvornår han modtog formuleringen i Første Korintherbrev. Den præcise overlevering er en historisk vurdering, ikke noget brevet oplyser.

Tre korte omtaler uden for Bibelen

  • Tacitus skriver i Annalerne 15.44, at Kristus blev henrettet under Pontius Pilatus i Tiberius' regeringstid. Han skriver senere og fortæller ikke, hvor netop denne oplysning stammer fra.
  • Josephus' Jødernes oldtidshistorie 20.200 omtaler Jakob som bror til Jesus, der blev kaldt Kristus. Her bruger vi denne korte passage; den er ikke en beretning om Jesu opstandelse.
  • Plinius beskriver i brev 10.96 kristne, der samles og synger til Kristus som til en gud. Det fortæller om kristen praksis i begyndelsen af 100-tallet, ikke om et møde med Jesus i hans levetid.

Hvad evangelierne bidrager med

Evangelierne er vores mest udførlige fortællinger om Jesus. Markus dateres ofte omkring år 70, med forslag både før og efter. Teksterne bygger på overlevering og har teologiske formål. Når flere gengiver samme historie, må man derfor undersøge, om de deler kilder. Forskelle skal læses åbent; de gør hverken alle detaljer sikre eller alle oplysninger værdiløse.

Det næste spørgsmål er opstandelsen

Den tidlige bevægelse var overbevist om, at Jesu død ikke var afslutningen. Det er en historisk vigtig påstand, som vi allerede møder i Paulus' breve. For at vurdere, om Jesus faktisk stod op fra de døde, må vi se på vidnesbyrdene og de forskellige forklaringer.

Sammenhæng og begrænsninger

Hvordan passer det sammen med resten?

Spørgsmål om en skaber bliver her til spørgsmål om en bestemt person, bestemte tekster og bestemte hændelser. At Jesus har levet, afgør ikke alle de kristne påstande. Det giver et konkret sted at begynde at undersøge dem.

Hvad kan argumentet ikke alene afgøre?

Kilderne giver os ikke en fuldstændig moderne biografi eller uafhængig bekræftelse af hver evangelieberetning. En romersk omtale af Kristus er heller ikke en romersk bekræftelse af opstandelsen.

Kilder og faglige noter (9)

Kilder til dette afsnit: K13, K17, K31, K33, K34, K36

Kilder til dette afsnit: K13, K14, K15, K34, K36

Kilder til dette afsnit: K9, K17, K36

  • Argumentet beskrives som en mulig pegepind, ikke som et matematisk bevis.
  • Kilderne dokumenterer de historiske og filosofiske spørgsmål — de konkluderer ikke på læserens vegne.
  • Årstal for brevets og evangeliets tilblivelse er historiske dateringer, ikke datoer skrevet i manuskriptet. Dater ikke modtagelsen af 1 Kor 15-formlen ud fra Gal 1 alene.
  • Tacitus, Josephus og Plinius må ikke fremstilles som øjenvidner til opstandelsen eller som tre uafhængige bekræftelser af alle evangeliernes hændelser.
  • Josephus-henvisningen er Antiquities 20.200 om Jakob; den må ikke forveksles med den omstridte længere Jesus-passage i bog 18.