Hvorfor giver det mening?
Jesus er omtalt i flere slags antikke kilder. Paulus skriver om hans død og om kontakt med Kefas og Jakob. Evangelierne fortæller udførligt om hans liv, og Tacitus omtaler henrettelsen under Pilatus. Samlet giver materialet et stærkt historisk grundlag for Jesu eksistens og for, at en bevægelse tidligt forkyndte ham som opstanden.
Den ærlige indvending
De mest udførlige kilder er skrevet af troende, og evangelierne er ikke fire uafhængige referater. De korte omtaler uden for kristendommen er senere og giver kun få oplysninger. Derfor må hvert udsagn vurderes særskilt; mange omtaler er ikke automatisk mange uafhængige vidner til samme begivenhed.
Et ærligt svar
En forfatters overbevisning gør kilden værd at undersøge kritisk. Vi spørger til alder, adgang til oplysninger og forholdet til andre tekster. Paulus' egne breve giver adgang til en tidlig deltager og hans kontakter. Tacitus, Josephus og Plinius belyser andre dele af historien. Ingen af dem kan alene bære alt, hvad kristne tror om Jesus.
Hvad har det med Jesus at gøre?
Kristne bekender Jesus som Guds søn og opstanden fra de døde. Historisk forskning kan belyse personerne, teksterne og den tidlige forkyndelse. At fortolke dette som Guds handling er et videre skridt, som også berører spørgsmålet om mirakler. Det fortjener sin egen undersøgelse.
Læs den uddybende gennemgang
En person i en bestemt verden
Jesu liv hører til i det jødiske miljø i Galilæa og Judæa under romersk herredømme. Historikere undersøger ham med de samme spørgsmål, som de bruger om andre mennesker fra antikken: Hvem fortæller? Hvor tæt er forfatteren på? Og hvad kan oplysningerne sammenholdes med?
De tidlige breve kommer før evangelierne
Selv om evangelierne står først i Det Nye Testamente, er flere af Paulus' breve ældre. Første Korintherbrev dateres til midten af 50'erne; USCCB's indledning foreslår omkring år 56. I kapitel 15 gengiver Paulus en sammenfatning af Jesu død, begravelse, opstandelse og fremtrædelser, som han siger, at han selv havde modtaget.
Paulus kendte mennesker i den første kreds
I Galaterbrevet fortæller Paulus, at han besøgte Kefas, også kendt som Peter, og mødte Jakob, som han kalder Herrens bror. Det forbinder hans breve med navngivne personer i den tidlige bevægelse. Besøget daterer ikke i sig selv, hvornår han modtog formuleringen i Første Korintherbrev. Den præcise overlevering er en historisk vurdering, ikke noget brevet oplyser.
Tre korte omtaler uden for Bibelen
- Tacitus skriver i Annalerne 15.44, at Kristus blev henrettet under Pontius Pilatus i Tiberius' regeringstid. Han skriver senere og fortæller ikke, hvor netop denne oplysning stammer fra.
- Josephus' Jødernes oldtidshistorie 20.200 omtaler Jakob som bror til Jesus, der blev kaldt Kristus. Her bruger vi denne korte passage; den er ikke en beretning om Jesu opstandelse.
- Plinius beskriver i brev 10.96 kristne, der samles og synger til Kristus som til en gud. Det fortæller om kristen praksis i begyndelsen af 100-tallet, ikke om et møde med Jesus i hans levetid.
Hvad evangelierne bidrager med
Evangelierne er vores mest udførlige fortællinger om Jesus. Markus dateres ofte omkring år 70, med forslag både før og efter. Teksterne bygger på overlevering og har teologiske formål. Når flere gengiver samme historie, må man derfor undersøge, om de deler kilder. Forskelle skal læses åbent; de gør hverken alle detaljer sikre eller alle oplysninger værdiløse.
Det næste spørgsmål er opstandelsen
Den tidlige bevægelse var overbevist om, at Jesu død ikke var afslutningen. Det er en historisk vigtig påstand, som vi allerede møder i Paulus' breve. For at vurdere, om Jesus faktisk stod op fra de døde, må vi se på vidnesbyrdene og de forskellige forklaringer.
Sammenhæng og begrænsninger
Hvordan passer det sammen med resten?
Spørgsmål om en skaber bliver her til spørgsmål om en bestemt person, bestemte tekster og bestemte hændelser. At Jesus har levet, afgør ikke alle de kristne påstande. Det giver et konkret sted at begynde at undersøge dem.
Hvad kan argumentet ikke alene afgøre?
Kilderne giver os ikke en fuldstændig moderne biografi eller uafhængig bekræftelse af hver evangelieberetning. En romersk omtale af Kristus er heller ikke en romersk bekræftelse af opstandelsen.
Kilder og faglige noter (9)
Kilder til dette afsnit: K13, K17, K31, K33, K34, K36
- K9: Miracles - Stanford Encyclopedia of Philosophy(Faglig kilde)
Gennemgår diskussionen om mirakler, øjenvidner og sandsynlighed.
- K13: Tacitus, Annals 15.44 - Dickinson College Commentaries(Primærkilde)
Romersk kilde om Kristus, henrettelsen under Pontius Pilatus og de første kristne i Rom.
- K14: Josephus, Antiquities 20.200 - Perseus Digital Library(Primærkilde)
Jødisk kilde fra det første århundrede, der omtaler Jakob som bror til Jesus, der blev kaldt Kristus.
- K15: Pliny the Younger, Letters 10.96 - Dickinson College Commentaries(Primærkilde)
Romersk brev fra begyndelsen af 100-tallet, der beskriver, hvordan kristne mødtes og sang til Kristus som til en gud.
- K17: 1 Korintherbrev kapitel 15 - Bibelselskabet(Primærkilde)
Dansk bibeltekst, hvor Paulus gengiver den tidlige sammenfatning af Jesu død, begravelse og opstandelse.
- K31: Galaterbrevet kapitel 1 — Bibelselskabet(Primærkilde)
Paulus fortæller om sin tidligere modstand, sit kald og mødet med Kefas og Jakob. Brevet siger ikke, at han modtog formuleringen i 1 Kor 15 ved netop dette møde.
- K33: Introduction to 1 Corinthians — United States Conference of Catholic Bishops(Officiel kilde)
Officiel katolsk bibelindledning, som daterer brevet omkring år 56 og forklarer dets anledning. Dateringen er en historisk vurdering, ikke en dato i brevteksten.
- K34: Introduction to Mark — United States Conference of Catholic Bishops(Officiel kilde)
Gennemgår Markus' tilblivelse, teologiske formål og slutninger. Omtaler dateringer omkring år 70, både før og efter; daterer ikke hver enkelt mundtlig tradition.
- K36: The Historical Jesus — Dale B. Martin, Open Yale Courses(Faglig kilde)
Faglig forelæsning om Jesu historiske eksistens, evangeliernes forskelle og kildekritisk metode. Enkelte historiske rekonstruktioner er forelæserens vurdering, ikke automatisk enighed blandt forskere.
- Argumentet beskrives som en mulig pegepind, ikke som et matematisk bevis.
- Kilderne dokumenterer de historiske og filosofiske spørgsmål — de konkluderer ikke på læserens vegne.
- Årstal for brevets og evangeliets tilblivelse er historiske dateringer, ikke datoer skrevet i manuskriptet. Dater ikke modtagelsen af 1 Kor 15-formlen ud fra Gal 1 alene.
- Tacitus, Josephus og Plinius må ikke fremstilles som øjenvidner til opstandelsen eller som tre uafhængige bekræftelser af alle evangeliernes hændelser.
- Josephus-henvisningen er Antiquities 20.200 om Jakob; den må ikke forveksles med den omstridte længere Jesus-passage i bog 18.