Spring til indhold

Er universet finjusteret til liv?

Liv som vores kræver flere betingelser på én gang. Stof skal kunne samle sig, stjerner skal kunne lyse længe, og atomer skal kunne danne kemiske forbindelser. Fysikere undersøger, hvor følsomt dette samspil er. Nogle ser det som et spor af en skaber; andre søger forklaringen i naturen selv.

Flere betingelser. Ét univers.

En enkelt gunstig betingelse er ikke nok. Følg nogle af de forhold, som skal fungere sammen, før der kan være stjerner, grundstoffer og liv som vores.

Lagene er en visuel forklaring. Åbningerne er ikke målte sandsynligheder.

En visuel forklaring — åbningerne er ikke målte sandsynligheder.

Ét univers. Flere betingelser.

Stjerner, stabile atomer og kemi kræver hver deres betingelser. De skal kunne fungere i det samme univers.

Vi følger dem lag for lag. Finjustering er navnet på spørgsmålet om, hvor præcist naturens forhold skal passe sammen, for at liv som vores er muligt. Ordet betyder ikke i sig selv, at nogen har justeret dem.

Kilder: K21 · Barnes, K22 · Adams

Først skal stof kunne samles.

Tyngdekraften samler stof til galakser i et univers, der udvider sig. Her får stjerner og planeter et sted at opstå.

En mulig forklaring på universets stadig hurtigere udvidelse er energi i selve det tomme rum: vakuumenergi. I modeller, hvor denne energi er positiv og langt større, kan udvidelsen hindre almindelige galakser i at dannes. Her holdes de andre forhold faste.

Kilder: K24 · Weinberg, K25 · NASA

Stjerner skal kunne lyse længe.

Tyngdekraften trækker stjernens stof sammen, mens reaktioner i atomkernerne frigiver energi. For livet på Jorden har Solens vedvarende energi været afgørende.

Naturkonstanter er de faste tal i fysikkens love, for eksempel dem, der beskriver kræfternes styrke. Modeller med andre kombinationer af disse tal kan også give langlivede stjerner. Her er plads til variation.

Kilder: K22 · Adams

Der skal være byggesten til liv.

I stjerner kan tre heliumkerner blive til kulstof, og senere kan der dannes ilt. Atomkernernes egenskaber er med til at afgøre, hvor meget der bliver til.

Kulstof og ilt er byggesten til liv som vores. Beregninger undersøger, hvor meget atomkernernes egenskaber kan ændres, og hvordan stjernerne reagerer på ændringerne.

Kilder: K23 · Kernefysik og stjernemodeller

Betingelserne skal fungere sammen.

Fra galakser til stjerner. Fra atomkerner til stabil kemi. Betingelserne bygger oven på hinanden i det samme univers.

Åbningerne i billedet viser, at betingelserne skal passe sammen. Deres bredde er valgt for at forklare tanken; den viser ikke, hvor sandsynligt et levende univers er.

Kilder: K21 · Barnes, K22 · Adams

Hvad forklarer samspillet?

Nogle ser her et spor af en skaber. Andre peger på dybere naturlove, mange universer eller et grundvilkår uden videre forklaring.

Modellerne undersøger betingelser for liv. De giver ikke en samlet chance for universet, og lagene kan ikke ganges som uafhængige lodtrækninger.

Kilder: K2 · Argumenter og indvendinger

Illustrationen viser, at flere betingelser skal passe sammen. Den fortæller ikke, hvor mange andre universer der er mulige, eller hvor sandsynligt hvert af dem er.

Hvor stor er forskellen?

Et størrelsesforhold i én beregning, ikke en chance.

I det klassiske overslag:

Omkring10120gange større

Vakuumenergi er energi knyttet til selve det tomme rum. I et klassisk overslag, som fysikeren Steven Weinberg beskriver, er et beregnet bidrag omkring 120 størrelsesordener større end den værdi, observationerne tillader. Det er en faktor på omtrent 1 efterfulgt af 120 nuller. Forskellen er en del af det problem, der kaldes den kosmologiske konstant.

Hvert vist spring: × 1020

FraDen observationsgrænse, som overslaget sammenligner med

TilDet beregnede bidrag ved Planckskalaen

Én faktor — skrevet med alle 120 nuller

1000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Hver række indeholder 20 nuller.

Et størrelsesforhold i én beregning, ikke en chance.Logaritmisk skala. Illustreret størrelsesforhold; ingen sandsynlighedsakse.

Hvad bliver sammenlignet?

Overslaget regner på bidrag op mod Planckenergien, en ekstrem energiskala. Andre antagelser og beregningsmetoder giver andre størrelsesforhold. Tallet viser derfor omfanget af et bestemt teoretisk problem. Det er hverken sandsynligheden for vores univers eller et mål for, hvor lidt en naturkonstant må ændres, før liv bliver umuligt.

Hvert vist spring er enormt

Fra 1020 til 1040 er der en ny faktor 1020. Der er seks af disse spring på den viste skala. De skal ikke forveksles med seks gange en faktor 10.

På skalaen betyder hvert trin én ekstra faktor 10. Vi viser kun udvalgte trin, så du kan få en fornemmelse af størrelsen. Hvorfor den samlede vakuumenergi er så lille, er et fysisk spørgsmål, som forskere stadig undersøger.

Se to konkrete eksempler

Åbn et eksempel, og undersøg, hvad der ændrer sig, når vi ændrer én betingelse.

Inde i stjernenFra helium til kulstof — og stjernens svar

Tre heliumkerner bliver til kulstof

I varme stjernekerner kan tre heliumkerner danne kulstof. En særlig energitilstand i kulstofkernen gør reaktionen langt hurtigere.

3 helium-4 → kulstof-12

Skematisk samling · 12 kernepartikler før og efter

Reaktionshastighed ved samme temperatur

200 millioner kelvin. Samme heliumtæthed. De øvrige forhold holdes også faste.

keV er en energienhed. Her ændrer vi energiforskellen mellem tre heliumkerner og den særlige energitilstand i kulstof.

Før: 100 %

Efter: 0,30 %

0,30 %Cirka 1/330 af den oprindelige reaktionshastighed

Energiforskellen øges med 100 keV:
379,47 → 479,47 keV. Det er cirka 26 % af denne energiforskel.

Om det faste regneeksempel

keV er en energienhed. Vi ændrer energiforskellen mellem den særlige energitilstand i kulstofkernen og tre heliumkerner.

Regneeksempel: samme temperatur og heliumtæthed. De øvrige forhold holdes også faste.

Forudsætninger og ligning

Temperaturen er 200 millioner kelvin. Heliumtætheden, strålingsbredden, heliums bindingsenergi og de øvrige faktorer i ligningen holdes uændrede.

R(ΔE) / R(0) = exp(−ΔE / (k_B T))

kBT er cirka 17,23 keV. Vi sammenligner reaktionshastigheden med dens eget udgangspunkt ved de samme forhold.

Dette er et regneeksempel ud fra ligningen. Det er ikke en simulering af en hel stjernes udvikling.

Stjernen reagerer også

Når energiforskellen øges i en stjernemodel, bliver kernen varmere og tættere, så reaktionen kan tage til igen. I eksemplet med 100 keV bliver det samlede kulstofudbytte derfor ikke bare 1/330.

Varmen påvirker også, hvor meget kulstof der bliver omdannet videre til ilt.

Energien i atomkernen, stjernens temperatur og dannelsen af både kulstof og ilt hænger sammen. Beregningerne viser følsomhed og tilpasning; de giver ikke én præcis grænse for alle former for liv.

Små begyndelser vokserSamme stofmængde på mindre plads

Samme stofmængde. Mindre plads. Større tæthed.

Små forskelle i det tidlige univers' tæthed er udgangspunkt for galaksernes dannelse. Større begyndelsesudsving får stof til at samle sig tidligere.

Stoffet samles tættere

Prikkerne følger den samme stofmængde.

Typisk tæthed1 ×Karakteristisk radius1 ×Sammenlignet med udgangspunktet. Samme masse og øvrige forhold.

Forenklet model: større Q giver tættere stofhaloer. Tallet er en tæthed, ikke et antal stjerner.

Hvad er en stofhalo?

En stofhalo er den store samling af især mørkt stof omkring en galakse. Q beskriver størrelsen af de tidlige tæthedsudsving.

En forenklet model ved samme masse og øvrige forhold. Tallene viser tæthed, ikke en sandsynlighed eller en grænse for liv.

Forudsætninger og ligning
ρ / ρ₀ = (Q / Q₀)³

Ved samme halomasse skalerer den karakteristiske radius som 1/Q. Modellen holder blandt andet stofindhold, temperaturen ved stof-strålings-ligevægt, sammenfaldsfaktor og geometri faste.

Modellen antager et rumligt fladt univers og mørkt stof uden sammenstød. Den gælder her for halomasser under horisontmassen ved ligevægt. Det er ikke en fuld simulering af en galakse.

Hvad betyder tættere omgivelser?

Tætte stjernemiljøer kan forstyrre planetbaner. Galakser har også tyndere yderområder, og andre parametre kan ændre resultatet. Derfor er dette et eksempel på samspil, ikke en optælling af mulige universer.

Hvorfor giver det mening?

I fysiske modeller kan ændrede naturkonstanter gøre det vanskeligt eller umuligt at danne de strukturer, liv som vores kræver. Flere betingelser skal være opfyldt i det samme univers. Tilhængere af finjusteringsargumentet mener, at dette samspil er mere forventeligt, hvis en skaber vil livet, end hvis naturens grundtræk er uden hensigt.

Den ærlige indvending

Vi kender ikke alle mulige værdier eller en fordeling, der fortæller, hvor sandsynlige de er. Konstanterne kan hænge sammen, og andre kombinationer kan også tillade liv. Desuden kan observatører kun befinde sig, hvor liv er muligt. Derfor er et snævert interval i en model ikke i sig selv en beregnet chance for universet.

Et ærligt svar

Indvendingen begrænser, hvad vi kan konkludere. Den fjerner ikke de konkrete spørgsmål om galaksers dannelse, stjerners levetid og atomkerners egenskaber. Forskere er uenige om, hvor snævre livets samlede betingelser er. En skaber er én filosofisk fortolkning af samspillet. Andre forslag er dybere naturlove eller et multivers: mange universer med forskellige forhold. De forslag skal også begrundes.

Hvad har det med Jesus at gøre?

Selv hvis finjustering peger på en skaber, fortæller den ikke, hvem skaberen er. Den kristne tro går videre til Jesus og vidnesbyrdet om hans død og opstandelse i Første Korintherbrev 15 (K17). Den forbindelse er en kristen bekendelse, ikke et resultat af en fysisk beregning.

Læs den fysiske forklaring i detaljer

Ét univers. Flere betingelser.

Et univers kan indeholde stof uden at indeholde stjerner. Det kan have stjerner uden de byggesten, vores kroppe består af. Finjusteringsargumentet samler flere sådanne spørgsmål: Hvorfor gør naturens love og værdier tilsammen et levende univers muligt? Ordet finjustering beskriver følsomhed i modellerne. Det afgør ikke på forhånd, om nogen har justeret noget.

Først skal stof kunne samles

Tyngdekraften kan samle stof til galakser. Samtidig udvider universet sig. Mørk energi er navnet på det, der i den gængse beskrivelse får udvidelsen til at accelerere. Hvis den beskrives som positiv vakuumenergi og havde domineret meget tidligere, kunne den have forhindret almindelig galaksedannelse. Her ændrer man én størrelse i en model og holder de øvrige forhold faste. Ændres de også, flytter grænsen sig.

Stjerner skal kunne lyse længe

Solen giver os en vedvarende energikilde. Hvordan stjerner dannes, brænder og udvikler sig, afhænger blandt andet af tyngdekraft, elektromagnetisme og kernereaktioner. Det stiller krav til naturens værdier. Men stjernemodeller viser også et betydeligt spillerum: andre kombinationer kan give stjerner. Hvert lag i fortællingen er derfor ikke en lige smal sprække.

Der skal være byggesten til liv

I stjerner kan tre heliumkerner blive til kulstof. En særlig energitilstand i kulstofkernen hjælper processen på vej; senere kan der dannes ilt. Fysikere undersøger, hvordan ændrede partikelegenskaber påvirker begge stoffer. Beregningerne viser følsomhed, men også spillerum og usikkerhed. Nyere stjernemodeller tillader større ændringer i denne energitilstand end tidligere antaget.

Betingelserne skal fungere sammen

Kulstof er endnu ikke liv. Der skal også kunne findes stabile atomer og kemiske forbindelser. Tænk på flere gennemsigtige lag med åbninger: først når de passer sammen, kan man se hele vejen igennem. Det er et billede på flere nødvendige betingelser. Åbningernes størrelse er ikke en måling, og lagene er ikke uafhængige lodtrækninger.

Hvad betyder det så, at noget er usandsynligt?

Ved et lotteri kender vi lodderne og reglerne. For mulige universer mangler vi en tilsvarende, fastlagt fordeling. Derfor kan vi ikke blot gange en række små tal og kalde resultatet sandsynligheden for liv. Den relevante diskussion handler om konkrete fysiske modeller og om, hvilken forklaring der bedst gør samspillet forståeligt.

Fire forslag til en forklaring

  • Et grundvilkår: naturen har disse værdier, uden at der findes en dybere forklaring.
  • Dybere naturlove: en endnu ukendt teori kan forklare værdierne eller forbindelserne mellem dem.
  • Mange universer: hvis forholdene varierer mellem universer, vil observatører kun finde sig selv i egnede universer. Det kræver en begrundet model for både universerne og deres fordeling.
  • En skaber: livets mulighed giver mening, hvis universet er villet. Det er en filosofisk fortolkning, som også rejser spørgsmål om skaberens hensigt og om lidelsen i verden.
Sammenhæng og begrænsninger

Hvordan passer det sammen med resten?

Finjustering kan indgå i en større undersøgelse af, hvorfor universet findes, og om virkeligheden har en hensigt. Spørgsmålene kan belyse hinanden. De skal stadig vurderes hver for sig, og deres usikkerheder kan ikke ganges væk.

Hvad kan argumentet ikke alene afgøre?

Argumentet giver ikke en samlet sandsynlighed for Gud, beviser ikke kristendommen og viser ikke, at enhver lille ændring ville udslette alle tænkelige former for liv.

Kilder og faglige noter (12)

Kilder til dette afsnit: K2, K21, K22, K24

Kilder til dette afsnit: K2, K22, K24

Kilder til dette afsnit: K2, K17

  • Argumentet beskrives som en mulig pegepind, ikke som et matematisk bevis.
  • Kilderne dokumenterer de historiske og filosofiske spørgsmål — de konkluderer ikke på læserens vegne.
  • Animationens lag er en analogi for samtidige betingelser. Deres åbninger må ikke præsenteres som målte intervaller eller uafhængige sandsynligheder.
  • Galaksedannelse: eksemplet ændrer positiv vakuumenergi med andre parametre holdt faste. Det er ikke en påstand om, at små ændringer i elektronmassen får universet til at kollapse.
  • K21 og K22 repræsenterer forskellige vurderinger af finjusteringens omfang. K23 er den opdaterede undersøgelse fra 2020; undgå et universelt procenttal for kulstof eller liv.