Der er forskel på at føle sig sikker, at have gode grunde og at vise tillid. En stærk overbevisning kan tage fejl. Et menneske kan også have gennemtænkte grunde og stadig mærke tvivl. Derfor er følelsen af sikkerhed en dårlig adgangsprøve til tro.
Tillid kan være at vende sig til Jesus i bøn og lade hans ord få betydning for, hvordan man lever. Den kristne begrundelse er, at han viser, hvem Gud er. Derfor er det afgørende, om Jesus er troværdig. Det bliver ikke afgjort ved blot at beslutte sig hårdere.
I Markusevangeliet møder Jesus en far, som både udtrykker tro og beder om hjælp med sin vantro. Han henvender sig til Jesus, mens usikkerheden er der. Fortællingen giver ord til den erfaring; den lover ikke, at alle, der beder sådan, får samme oplevelse.
Tillid kan også være dårligt begrundet. Begynd derfor med at skelne mellem det, du finder troværdigt, det, du håber er sandt, og det, du endnu ikke kan tro. Vælg ét spørgsmål, og undersøg både en begrundelse og en stærk indvending. Du må gerne ændre vurdering undervejs.
Du kan deltage i en gudstjeneste eller tale med en kristen uden at erklære dig overbevist. Et ærligt næste skridt må godt være en undersøgelse. Du behøver ikke sige ja til mere, end du kan stå inde for.
Parafrase: En far beder Jesus om hjælp og giver samtidig udtryk for både tro og vantro. (Markusevangeliet 9,21–24)
Kilder til forklaringen
- Faith — Stanford Encyclopedia of Philosophy
Forskellige forståelser af tro, tillid, overbevisning og handling.
- The Epistemology of Religion — Stanford Encyclopedia of Philosophy
Diskussion af, hvad der kan begrunde en religiøs overbevisning.